PATIENTPORTALEN / E-konsultation

I patientportalen er der mulighed for e-konsultation, receptfornyelser og online tidsbestilling.  

E-konsultation kan anvendes til korte, ikke-akutte spørgsmål fx prøvesvar. E-konsultation er IKKE velegnet til diagnostik og behandling, som kræver dialog og undersøgelse. Vær opmærksom på at svartiden på emails kan være op til 5 hverdage og derfor må det ALDRIG anvendes ved akut sygdom. Ved akut sygdom skal man ringe og hvis det er uden for den almindelige telefontid vil man blive oplyst et akut-nummer. 

E-konsultation bedes ikke anvendt til tidsbestilling - ring i stedet mellem kl 8-10, så vi ud fra en kort samtale kan visitere korrekt. Der er også mulighed for online tidsbestilling - hvis du oplever at ventetiden på næste ledige online tid er for lang, bedes du ringe. 

Elektronisk receptfornyelse er beregnet til fornyelse af din fast anvendte medicin - dog ikke vanedannende medicin (læs mere under "Recepter"). 

Hvis dine faste ordinationer ikke er tilgængelige, bedes du kontakte sekretæren i telefontiden.  

Første gang du besøger patientportalen skal du oprettes som bruger vha. MitID. Dine børn skal også oprettes som brugere i eget CPR nummer således at henvendelser om børnene journaliseres korrekt.